Amerikansk investor mindsker shortposition i Norden
![Foto: Norden](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article10803675.ece/ALTERNATES/schema-16_9/norden1.jpg)
Det amerikanske investeringsselskab Worldquant har mindsket troen på, at Norden-aktien vil falde yderligere i værdi.
Selskabet har reduceret sin shortposition i Norden til 0,69 pct. fra før 0,74 pct., viser en indberetning til Finanstilsynet. En aktie i Norden handles 1,49 pct. lavere i 92,55 kr. fredag eftermiddag.
Når man vælger at gå short i en aktie, låner man aktier fra en aktionær og sælger aktierne i håb om at kunne købe dem tilbage senere til en lavere kurs. På den måde kan en investor tjene differencen - minus et gebyr til ejeren for at låne aktien samt eventuel kurtage.