Wedellsborg hæver overskud i tørlastforretning

Weco Bulk, der er en del af Johan Wedell-Wedellsborgs shippinggruppe, har fordoblet resultatet i 2017 til to mio. dollars, viser regnskabet.
Foto: Asger Ladefoged/RItzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/RItzau Scanpix

Weco Bulk kommer bedre ud af 2017 end året forinden og endte med et nettoresultat på to mio. dollars mod et overskud på en mio. dollars i 2016. Det viser regnskabet fra selskabet, der er en del af Johan Wedell-Wedellsborgs shippinggruppe Weco Shipping.

Bruttofortjenesten endte på knap fire mio. dollars sidste år sammenlignet med 2,2 mio. dollars i 2016. I en kortfattet kommentar om udviklingen skriver ledelsen, hvor Jakob Vissing, der har været hos Eitzen Bulk i USA og Copenship, er CEO:

"Ledelsen forventer at fortsætte den profitable vækst i aktiviteterne og fortsat tage hånd om markedsrisici."

Weco Bulk er et ben af flere i Weco Shipping og har i dag kontorer i Rungsted, Säo Paulo i Brasilien og Houston i USA. I et interview med Søfart sidste år fortalte Johan Wedell-Wedellsborg, at alle hans aktiviteter som operatør på sigt skal ind under Weco Bulk.

De seneste år har Wedellsborg reduceret sit engagement i shipping betydeligt, da han bl.a. solgte sin andel på 50 pct. af tanksamarbejdet Stena Weco til svenske Stena, mens Nordana Projects & Chartering er blevet solgt til tyske Rickmers-Linie. Derudover er en historisk roro-service på Atlanten blevet indstillet.

Wedellsborgs shippinggruppe forventer dårligere 2017

Wedell-Wedellsborg har skruet ned for sit shippingimperium 

Wedellsborg indstiller historisk roro-service på Atlanten  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også