Tankrederierne ramte bunden, før opsvinget nærmer sig

Udnyttelsen af tankskibene var i tredje kvartal i år på det dårligste niveau i fire år, men nedturen bliver kortvarig, forventer analysehuset Clarksons Platou.
Foto: DHT
Foto: DHT

Tankrederierne ramte bunden i årets tredje kvartal, der også markerede den ringeste udnyttelse af flåden siden 2013.

Ifølge Clarksons Platou blev nedturen yderligere forstærket af den sæsonmæssige afmatning og en reduktion af Saudi Arabiens olieeksport i august. Det sidste sendte den daglige indtjening for supertankerne, VLCC'erne, under 10.000 dollars, skriver analysehuset i sin seneste tankrapport ifølge World Maritime News.

Lavere rater dæmper resultaterne hos DHT  

"Vi forventer imidlertid, at tredje kvartal 2017 afspejler bunden eller tæt på. Den forventede reduktion i flådevæksten i 2018 betyder, at denne svækkelse bliver relativ kortvarig, og at 2017 ikke bliver starten på en længerevarende nedtur," skriver Clarksons Platou.

I stedet tegner 2018 anderledes positivt med udsigt til et højt niveau i ophugning af aldrende tankskibe, hvor en betydelig del er mere end 20 år gamle.

Den samlede ordrebog er faldet gennem 2017 og udgør 11,8 pct. af den eksisterende flåde, hvilket er et historisk lavt niveau. Samtidig vil den sværere adgang til kapital og en reduktion i værftskapaciteten lægge en dæmper på nye ordrer.

Tankrater i råolie kredser om treårigt lavpunkt  

Tre ting bekymrer Euronavs topchef 

Fredriksens tankrederi sendt i rødt i svagt andet kvartal 

Moody's tror igen på shippingindustrien  

 

 

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også