Direktører i tankrederi er Norges allerbedst betalte topchefer

DHT Holdings to topchefer tjener hver især mere end topcheferne for Norges tre største selskaber tilsammen, skriver Dagens Næringsliv. Konkurrenten Frontline har tidligere kritiseret aflønningen af ledelsen.
Foto: DHT Holdings
Foto: DHT Holdings

Tankrederiet DHT Holding har de to bedst betalte topchefer i Norge.

Svein Moxnes Harfjeld (foto, højre) og Trygve P. Munthe, de to co-CEO'er for DHT – der drives ud af Oslo, men er noteret på børsen i New York og registreret på Mashall Islands – delte i 2016 en årsløn på 66,2 mio. norske kroner, viser årsregnskabet for DHT Management ifølge Dagens Næringsliv.

Det svarer til en aflønning på 33,1 mio. norske kroner hver, hvilket er mere end topcheferne for Norges tre største selskaber, Statoil, DNB og Telenor, tilsammen.

Lektor Iver Bragelien fra Institut for Forretningsøkonomi på Norges Handelshøyskole (NHH) vurderer overfor avisen, at afløningen er overraskende stor.

"Man kan måske sige, at lønniveauet er mere tilpasset amerikanske forhold. Men set i forhold til selskabets resultater, så får topcheferne en overraskende stor del af overskuddet," siger Bragelien.

Bestyrelsesmedlem Einar Michael Steimler, der sidder på DHT's aflønningskomite, peger dog netop på, at selskabet er børsnoteret i USA og dermed ikke bør sammenlignes med norske selskaber.

"De arbejder ikke for et norsk selskab. De arbejder for et selskab, der er børsnoteret i USA," siger Steimler til Dagens Næringsliv.

Frontline kritiserer aflønning

DHT Holdings store udgifter til aflønning af de to CEO's har også været fremme i forbindelse med konkurrenten Frontline og ejer John Fredriksens gentagne forsøg på at overtage selskabnet.

I den forbindelse sagde CEO Robert Hvide Macleod, at DHT ved at have to topchefer spilder aktionærernes penge.

"Det er vanskeligt at forstå, hvorfor DHT har brug for to koncernchefer, der har en aflønning, som overgår ethvert sammenligneligt selskab. Vi spørger os selv, om DHT-bestyrelsen har foretaget en reel vurdering af dobbelte omkostninger, corporate governance-kompleksitet og ineffektiviteten af ordningen. Det er os som DHT-aktionærer, som må betale regningen." lød det fra Frontlines topchef tilbage i maj i år.

Foto: Highlander Tankers
Foto: Highlander Tankers

Robert Hvide Macleod, CEO, Frontline

"DHT-aktien har i lang tid været handlet til en massiv rabat i forhold til afviklingsværdien af skibene. I aktiemarkedet går man til valg hver eneste dag og stemmer på resultatet til ledelsen. Her er tallene tydelige. Aktiemarkedet har ingen tillid til bestyrelsen og ledelsen i DHT. Vi tror, at en del af grunden til den massive modstand mod en Frontline-kombination er, at vi har signaleret, at vi ikke kommer til at benytte DHTs ledelse og bestyrelse efter en integration. Hvert eneste tiltag, de har gennemført den seneste tid, synes derfor gennemsyret af egeninteresse. Aktionærene i DHT kan slet og ret ikke stole på, at de handler til selskabets og aktionærenes bedste."

DHT driver en flåde på 30 af de helt store VLCC råolietankere samt to aframax-tankskibe, har 15 ansatte og havde en omsætning på 71 mio. dollars i første kvartal 2017.

Rederiet indgik tidligere på året en aftale med BW Group om at overtage sidstnævntes flåde af VLCC-skibe, og aftalen blev endeligt gennemført i sidste uge.

DHT vil hente 850 mio dollars til ny vækst 

Frontline angriber DHT's ledelse i overtagelseskrig 

DHT's overtagelse af BW Groups flåde går igennem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også