Irans shippingkæmpe nærmer sig børsen i London

Irans statsejede rederi IRISL har ifølge Reuters holdt møder i London om en mulig børsnotering, der hidtil er blevet forpurret af amerikanske sanktioner.

Irans største rederi, Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL), har holdt møder i London om en mulig børsnotering på London Stock Exchange. Sådanne planer er hidtil blevet forpurret af fortsatte amerikanske sanktioner, der afholder banker fra at gøre forretninger i Iran, skriver nyhedsbureauet Reuters, der citerer iranske og vestlige kilder.

De fleste internationale sanktioner mod Iran blev hævet sidste år efter langvarige forhandlinger om Irans atomprogram, men USA fastholder separate sanktioner på grund af Irans missilprogram, ligesom præsident Donald Trump har signaleret, at han vil en føre en hård linie.

Iranske embedsmænd og vestlige finansfolk har oplyst til Reuters, at rederiet har udtrykt interesse for en børsnotering i London, ligesom der har været møder med børsen.

Rederiet afviser dog over for nyhedsbureauet, at der er taget skridt til en børsnotering, og børsmyndighederne i London har ingen kommentarer til den iranske tilnærmelse.

Islamic Republic of Iran Shipping Lines blev fjernet fra sanktionslisten sidste år, og rederiet planlægger efter flere år i isolation at rejse kapital til en modernisering af sin flåde. Rederiet har allerede placeret ordrer på nye skibe til en værdi af ca. 626 mio. dollars.

Irans nationale rederi skal have ti nye skibe 

Kina klar til milliardfinansiering af iranske skibe

Iran i desperat mangel på tankskibe til olieeksport 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også