Höegh LNG er partner i stort pakistansk gasprojekt

Det norske gasrederi Höegh LNG er nu blevet partner i det store gasprojekt i Pakistan, hvor selskabet også skal stå for leveringen og driften af et FRSU-anlæg. Konsortiet tæller også energiselskaber som ExxonMobil og Total.
Foto: Höegh LNG
Foto: Höegh LNG

Det norske gasrederi Höegh LNG bliver partner i et stort projekt i Pakistan, som skal gøre det muligt at importere naturgas til landet.

Rederiet oplyser i en meddelelse, at det indgår i et konsortium sammen med enerigselskaberne Qatar Petroleum, ExxonMobil og Total samt Mitsubishi Corporation om at udvikle projektet.

Det sker i samarbejde med egyptiske Global Energy Infrastructure Limited, som leder det omfattende arbejde i Pakistan.


Foto: Global Energy Infrastructure Limited.

Projektet indeholder et såkaldt FRSU-anlæg, en havn og en rørledning. Arbejdet ventes at begynde i starten af i år, mens hele anlægget skal stå færdigt i løbet af 2018. Det er placeret i Qasim-havnen i Karachi.

Målet er at sikre Pakistan en stabil forsyning af naturgas, skriver parterne i en meddelelse.

Det har tidligere været fremme, at Höegh LNG skulle levere det såkaldt FRSU-anlæg til projektet, som rederiet nu også er blevet partner på.

Kontrakten løber i 20 år og ventes at bidrage med 36 mia. kr., oplyste Höegh LNG i midten af janiar.

Bank: Små lyspunkter for LNG-shipping

Höegh LNG på stort indkøb hos koreanske værfter

Höegh LNG vinder 20-årig kontrakt i Pakistan

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også