Tankrederier kan få fordel af Trumps triumf

Hvis Donald Trump slækker på reguleringen af olie- og gasindustrien, så vil tankrederierne formentlig få mere at lave, vurderer JP Morgan i en ny analyse. Banken udtrykker samtidig bekymring for republikanerens modvilje mod frihandel.
Foto: John Locher/AP/Polfoto
Foto: John Locher/AP/Polfoto

Mens nyheden om Donald Trumps valgsejr næppe vakte glæde i container- og tørlastrederierne, så kan den kan republikanske triumf blive en fordel i et andet shippingsegment.

I løbet af den amerikanske præsidentvalgkamp har forretningsmanden gjort det klart, at han ønsker at regulere olie- og gasindustrien mindre, end det har været tilfældet under præsident Barack Obama.

Bakker han ordene op med handling, så kan det komme tankrederierne til gode, at Donald Trump rykker ind i Det Hvide Hus til januar, vurderer investeringsbanken JP Morgan.

Sådan vil Trumps valgsejr påvirke shipping og olie

I et notat skriver bankens analytiker, at mindre regulering kan øge produktionen af olie og gas på den mellemlange bane. Og det er gode nyheder for de tankrederier, som sejler med råolie og olieprodukter.

"Vi ser det som potentielt positivt for både råolie- og produkttankrederier, alt efter hvordan handelsmønstrene udvikler sig," skriver analytiker Noah R. Parquette.

Hvordan Donald Trumps aversion mod miljøregulering vil påvirke LPG og LNG-markederne, er ifølge JP Morgan mere usikkert. Den amerikanske eksport af LPG kan muligvis stige, mens LNG er afhængige er mere strukturelle og langsigtede investeringer, lyder vurderingen.

Ligesom de fleste iagttagere ser JP Morgans analytiker dog først og fremmest republikanerens sejr som en trussel mod verdenshandlen.

"Han prioriterer en protektionistisk agenda, der kan indebære at trække sig fra NAFTA og WTO og indføre told på Kina og Mexico. Det vil med al sandsynlighed have negative implikationer for verdenshandlen og shipping generelt," skriver Noah R. Parquette.

Her er Maersks første kommentar til Donald Trump 

Maersk udpeges som en af de store tabere efter Trumps valgsejr

Drewry: USA's præsidentvalg vil ramme containerrederne  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også