Concordia trukket i minus af svagt tankmarked

Det svenske tankrederi Concordia Maritime får et minus før skat i tredje kvartal. Det er de svage rater for produkttank, som trækker ned for det Stena-kontrollerede selskab.
Foto: Stena AB
Foto: Stena AB

Det svage tankmarked fortsætter med at volde problemer i det svenske produkttankrederi Concordia Maritime.

Det Stena-kontrollerede selskab kan onsdag fremvise et regnskab for tredje kvartal af 2016, som er præget af, at raterne for produkttank har været for nedadgående.

Resultatet før skat lander i et minus på 22,4 mio. svenske kr. i tredje kvartal mod et plus 52,5 mio. svenske kr. i samme periode året før.

Ser man på de første ni måneder af 2016 for Concordia Maritime, bliver det tydeligt, at året hidtil har været skuffende for tankrederierne.

Her viser resultatet før skat 23,4 mio. svenske kr. mod et plus på 124,5 mio. svenske kr. i samme periode af 2015.

Det danske rederi Norden fremlagde tidligere onsdag et regnskab for tredje kvartal, der også viste tilbagegang i tankdivisionen.

Det er en kombination af fyldte lagre, overkapacitet og uro i blandt andet Nigeria, som har fået raterne på produkttank til at dykke.

2016 ligner en hård landing for tankrederierne

Norden tabte 12 mio. dollars i tredje kvartal 

Concordia Maritimes indtjening følger med ned 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også