Politiske spændinger langs vitale tankskibsruter øges

Selv om sanktioner mod Iran blev hævet tidligere i år, stiger antallet af episoder til søs mellem iranske og amerikanske flådefartøjer i Mellemøsten.

De politiske spændinger mellem USA og Iran tæt på verdens mest trafikerede tankskibsruter i Mellemøsten er taget til i styrke, efter at hurtiggående iranske flådefartøjer for fjerde gang inden for en måned er sejlet tæt på et amerikanske patruljeskib.

Embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium advarer ifølge nyhedsbureauet Reuters om, at den iranske chikane kan føre til "fejltagelser".

Søndag sejlede et blandt i alt syv iranske fartøjer ind foran det amerikanske patruljeskib USS Firebolt, der blev tvunget til at ændre kurs. Ifølge amerikanske embedsmænd har der i 2016 været i alt 31 tilsvarende hændelser eller det dobbelte i forhold til sidste år. I august affyrede et amerikansk patruljeskib varselskud, da et hurtiggående iransk fartøj fra den iranske revolutionsgarde kom tæt på.

Selv om sanktionerne mod Iran blev hævet tidligere i år hersker der fortsat dyb uenighed mellem de to lande om Irans missilprogram og om konflikten i Syrien og Irak.

Nye spændinger i verdens største tankskibsrute 

Flådestyrker ser terrortrussel mod shipping 

Iran tilbageholder fragtskibet Maersk Tigris 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også