Tre store tankrederier går sammen i ny pool

Frontline, Euronav og Diamond S Shipping har oprettet en ny pool med suezmax-skibe, der skal operere i spotmarkedet. Den nye pool får adgang til 43 skibe, oplyser selskaberne i en meddelelse fredag.
John Fredriksen kontrollerer Frontline.
John Fredriksen kontrollerer Frontline.

De tre tankrederier Frontline, Euronav og Diamond S Shipping går sammen i en ny pool med en stor flåde af suezmax-skibe.

Selskaberne oplyser torsdag i en meddelelse, at de har indgået et joint venture ved navn Suezmax Chartering, der skal operere på spotmarkedet.

Det nye samarbejde vil få en adgang til en flåde på omkring 43 suezmax-skibe. Frontline, som er kontrolleret af norske John Fredriksen, bidrager med i alt 22 skibe, hvoraf otte er kommende nybygninger.

Robert Hvide Macleod, CEO i Frontline Management, har store forventninger til partnerskabet mellem de tre tankrederier.

"Jeg ser frem til at arbejde sammen med Diamond S. og Euronav på det her vigtige projekt. Vi deler et fælles mål om at levere en sikker, stabil og høj kvalitetsservice til vores kunder," udtaler han i en meddelelse.

Driften af det nye selskab vil blive varetaget fra eksisterende kontorer i Frontline, Euronav og Diamond S Shipping.

Fredriksens Frontline buldrer ind i 2016

Hafnia Tankers er rustet til høj oliepris

Robert Bugbee tror på tre års opsving i tank

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også