Gener8 sikrer milliardkredit til koreanske nybygninger

Børsen i New York reagerede noget lunkent på noteringen af tankrederiet Gener8 Maritime i sommer. Nu har rederiet sikret sig kreditfaciliteter på 1,5 mia. dollars. En milepæl for den nye tankgigant, siger bestyrelsesformand Peter Georgiopoulos.
Foto: Navig8
Foto: Navig8

Tankrederiet Gener8 Maritime har sikret sig to nye kreditfaciliteter til sine kommende nye råolietankere (VLCC'ere), der er ved at blive bygget i Korea. Der er tale om en kreditfacilitet på op mod 963,7 millioner dollars til nybygningerne, mens den anden kredit på 581 millioner dollars fra Nordea Bank Finland skal bruges til at refinansiere den nuværende flåde, skriver rederiet.

"Disse aftaler repræsenterer en nøglestrategisk milepæl for vores selskab, da disse finansieringstilsagn forventes at fuldende vores finansering til vores 15 koreanske øko-VLCC nybygninger og ingen forventning om at rejse yderligere gæld eller kapital, når nybygningerne bliver leveret," siger bestyrelseformand Peter Georgiopoulos i en meddelelse.

Gener8 håber på at hente 285 mio dollars på børsen 

Gener8 Maritime er et resultat af en fusion mellem de to selskaber General Maritime Corporation (Genco) og Navig8 Crude Tankers Inc., der i begyndelsen af året valgt at lægge deres aktiviteter i råolie sammen og dermed skabte en af verdens største ejere af VLCC'ere. Bag sammenlægningen stod den amerikanske kapitalfond Oaktree Capital Management, der også var hurtig til at få selskabet noteret på børsen i New York i juni måned i år.

Selskabet i dag en flåde på 46 ejede skibe. Herunder en nybygningsflåde på 21 VLCC'er og 25 skibe på vandet. Om de nye kreditfaciliteter siger CFO Leonidas Vrondissis:

"Med finansieringen af vores 15 koreanske øko-VLCC'ere og en refinansiering af vores eksisterende kreditfacilitet er selskabet godt positioneret til at fokusere på leveringen af disse nybygninger og fortsætte med at eksekvere vores strategi, som er udpenslet i vores børsprospekt. Vi mener, at evnen til at rejse over 1,5 milliarder dollars i finansiering demonstrerer engagementet og støtten, som vi har fra vores långivere og deres tro på perspektiverne for vores industri," siger han i meddelelsen.

Ny tankgigant skuffer en smule i andet kvartal 

Børsnotering af tankgigant ligner en skuffelse 

Elendig børsdebut på Wall Street for nyt tankselskab

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også