113 tankskibe bortvist fra Nigerias farvande

Det nigerianske olieselskab NNPC har vist 113 tankskibe bort fra landets farvande med henvisning til en ordre fra landets præsident. Beslutningen ligner en del af indsatsen mod ulovlig oliehandel, lyder det.
Foto: Arkiv/Polfoto
Foto: Arkiv/Polfoto
AF DANIEL LOGAN BERG-MUNCH

Nigerias statsejede olieselskab NNPC har bandlyst 113 tankskibe, primært de store VLCC-skibe, fra landets farvande.

Det sker efter ordre fra Nigerias præsident Muhammadu Buhari, og oliehandlere vurderer ifølge Reuters, at beslutningen sker som led i regerings indsats mod ulovlig oliehandel.

Skibene har fået forbud mod at befinde sig i nigerianske farvande samt at anløbe landets olieterminaler, fremgår det af en meddelelse fra selskabet udsendt d. 15 juli, der gælder "indtil regeringen udsender en meddelelse til modsat effekt," skriver Reuters og tilføjer, at meddelelsen ikke angiver en grund til forbuddet.

Oliehandlerne peger på, at listen af VLCC-skibe, der er underlagt forbuddet inkluderer skibe, der ikke umiddelbart ikke har anløbet nigerianske havne i årevis, samt at flere skibsnavne går igen på listen. Forbuddet kan derfor godt gælde for færre skibe end de udmeldte 113.

Et stort arbejde

Siden præsidentvalget i april har Muhammadu Buharis regeringen arbejdet for at opfylde et valgløfte om at bekæmpe korruption i landet. I den forbindelse er NNPC’s bestyrelse blevet opløst og præsidenten har beordret en efterforskning af et system, hvori landet bytter råolie for raffinerede produkter.

Og Muhammadu Buhari har generelt et stort arbejde foran sig med at sikre farvandet ud for Nigeria i Vestafrika, et område præget af korruption, kapringer og kidnapninger.

Mindre tankskibe er i stor risiko for at blive angrebet ud for Vestafrika, hvor den maritime sikkerhed for tankskibe såvel som i olie- og gasindustrien er under pres. Det lykkedes Nigerias tidligere præsident Goodluck Jonathan at skabe en skrøbelig stabilitet omkring landets olieproduktion ved at lade oprørssoldater fra Niger-deltaet indgå i sikkerhedsstrukturen omkring netop olien.

Inden valget forudså sikkerhedsanalysefirmaet Risk Intelligence en risiko for, at oprøret til en vis grad ville blive genoptaget, hvis Buhari løb af med sejren.

"Det vil rette opmærksomheden mod de militante tættere på Niger-deltaet, på olie- og gasplatforme, infrastruktur og offshore-skibe, mens det sandsynligvis vil give lidt lettelse for shipping i Guinea-bugten længere væk," skrev Dirk Steffen, der står i spidsen for Risk Intelligences analyser på Vestafrika, i en mail til ShippingWatch.

Nigeria bygger Afrikas næststørste skibsværft 

Monjasas ankesag i Nigeria fejet af banen 

Tvivl om sikkerhed ved Vestafrika efter præsidentvalg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også