Japan kan skabe verdens største VLGC-spiller

To japanske LPG-rederier er gået i dialog om et muligt samarbejde på de store VLGC-skibe. En fusion af de to selskaber kan skabe verdens største VLGC-flåde.
Foto: Petredec
Foto: Petredec

Japanske Astomos Energy Corp. meddeler nu, at man har indgået en samarbejdsaftale med ligeledes japanske Eneos Globe Corp. rettet mod at fusionere de to selskabers gas-flåder og dermed skabe en ny gigant i det boomende produkttankmarked, skriver Tradewinds fredag.

En fusion af de to selskaber vil skabe en ny kæmpe med en flåde på 30 af de helt store VLGC gasskibe i det allerede tætpakkede LPG-marked, hvor de største konkurrenter tæller blandt andre BW Gas, Dorian LPG, Avance Gas og danske Hafnia Tankers.

De to partnere diskuterer lige nu mulighederne for bedst muligt at skabe en effektiv kombineret flåde med fokus på at importere og eksportere såkaldt liquefied petroleum gas, LPG.

Astomos har 21 VLGC-skibe i sin flåde, hvoraf selskabet ejer seks og de resterende 15 er på charter. Derudover har Astomos seks VLGC-nybygninger på vej. Eneos driver fem VLGC-skibe.

De to selskaber har begge en markedsandel på 22 procent af det japanske LPG-marked, men de stærke udsigter for gastransporter, især i lyset af den nye Panama Kanal og den store amerikanske produktion af skifergas- og olie, betyder, at især Astomos fremadrettet har øjnene rettet mod markeder udenfor Japan, skriver Tradewinds.

Avance: Vi får superprofit på vores gasskibe

Epic Gas lurer på muligheder for konsolidering

Dorian LPG har appetit på 2015

Evergas-ejer i kinesisk milliardaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også