Höegh LNG mindsker underskud i første kvartal

Det norske LNG-rederi Höegh LNG formåede i første kvartal i år at mindske sit underskud i forhold til samme periode året før. Selskabet ændrede i 2014 forretningen til i højere grad at være LNG-infrastruktur.
Foto: Höegh LNG
Foto: Höegh LNG

LNG-rederiet Höegh LNG kom ud af første kvartal i år med et tab på 1,9 millioner dollars, hvilket var en forbedring af resultatet fra første kvartal 2014, hvor rederiet havde et minus på 4,5 millioner dollars. Den samlede indtjening i første kvartal i år lå på 46,9 millioner dollars mod 51,3 millioner dollars i samme periode året før.

Læs regnskabet for Höegh LNG første kvartal her

Höegh LNG gennemførte i 2014 en ny strategi for selskabet, så det norske rederi nu har mere fokus på at være en leverandør af LNG-infrastruktur frem for et LNG-rederi. Det betyder, at selskabet vil sigte mere mod markedet for FSRU'ere (Floating Storage Regasification Unit) frem for LNG-tankere.

Det fokus ser stadig ud til at være det rigtige for selskabet, skriver ledelsen i regnskabet.

"Faldet i olieprisen har ført til lavere priser på energi og LNG, som sammen med en betydelig stigning i udbuddet af LNG over de næste tre år, har ført til en højere efterspørgsel på LNG og dermed flere FSRU'ere til at importere LNG," lyder det fra Höegh LNG, der fortsætter:

"Ved at være mindre kapitaltunge, hurtigere at bygge og mere fleksible, er FSRU'ere blevet den fortrukne løsning for nye importere, og med den førende position på FSRU-markedet og en stærk historik for at sikre nye kontrakter, er selskabet godt positioneret til at fortsætte sin vækststrategi for FSRU-segmentet."

Höegh LNG's flåde består af 11 skibe, både LNG-tankere og FSRU'ere.

Höegh LNG firedoblede minus i 2014 

Höegh LNG nedskriver stort i 4. kvartal 

Höegh LNG vinder millionordre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også