Concordia Maritime håber at fortsætte plus i 2015

Tankrederiet Concordia Maritime formåede at komme i plus i 2014 og håber at kunne fortsætte de gode takter i 2015 og 2016, hvor forventningen er et stærkere råolie- og produkttankmarked.
Foto: Stena AB
Foto: Stena AB

Svenske Concordia Maritime kom ud af 2014 med en omsætning på 531,2 millioner SEK mod 467,8 millioner SEK i 2013. Samtidigt blev resultat et plus på 8,6 millioner SEK efter skat i 2014 mod et minus på 28,8 millioner SEK i 2013.

Concordia Maritime tabte i tredje kvartal 

"Ser man på helåret blev både råolie og produkttankmarkederne styrket sammenlignet med det foregående år. Det betød, at markedstrende i vid udstrækning var som vi tidligere havde forudsagt. Dog var der udsving mellem kvartalerne. Andet og tredje kvartal var meget svagere for produkttankmarkedet, end vi forventede, mens slutningen på året var betydeligt stærkere," skriver Concordia Maritime i regnskabet.

Læs regnskabet for Concordia Maritime her

Concordia Maritime forventer, at det plus, som selskabet har fået skabt, kan beholdes i løbet af 2015 og ind i 2016. Det er der flere grund til.

"Særligt sker der ændringer i raffinaderi-området med et skifte fra europæisk dominans til Mellemøsten og Asien, som resulterer i længere transportdistancer. Dog vil der på samme tid blive leveret et stort antal skibe i det kommende år. Imidlertid er vores overordnede forventning, at markedet vil fortsætte med at udvikle sig i en positiv retning gennem 2015 og 2016," siger CEO Kim Ullman i forbindelse med regnskabet.

Concordia Maritimes flåde er på 10 P-Max skibe med en gennemsnitsalder på seks år, en Suezmax og to Imo2Max, og rederiet indgik i december en aftale med søsterselskabet i Stena Gruppen, Stena Bulk, om oprettelsen af et nyt poolsamarbejde på produkttank.

Concordia Maritime øger Suezmax-satsning 

Concordia Maritime forlænger kontrakter med olieselskab  

Concordia Maritime opretter pool med søster 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også