Norsk LNG-rederi udskyder nybygninger

De eneste to skibe i nybygnings-programmet hos Flex LNG, hvor John Fredriksen er storaktionær, er nu blevet udskudt med et år.

Gasrederiet Flex LNG har ingen flåde endnu, og nu når rederiet ind i 2018, før det får leveret sine to Panamax-nybygninger.

"Selskabet er glad for at kunne annoncere, at en aftale er opnået med Samsung Heavy Industries om at udskifte fremdriftssystemerne for to LNG-skibe fra DFDE til de energieffektive totakts lavhastigheds MEGI hovedmotorer," skriver Flex LNG i en pressemeddelelse.

Udskiftningen betyder, at det skibsløse rederi først får leveret de to skibe i første eller andet kvartal 2018, mens det oprindeligt skulle have været i første kvartal 2017.

Ændringen sker for at kunne gøre rederiets LNG-flåde mere attraktiv og mere brændstofeffektiv, fremhæver Flex LNG.

Regnskabet for Flex LNG for tredje kvartal 2014 viste, at rederiet tabte penge i forhold til den tilsvarende periode året før. I 2013 bød de tre første kvartaler på et overskud på 208 mio. USD, som i 2014 faldt til et minus på 467.000 USD i år.

Tabet skyldes derfor blandt andet optionsordninger og nedskrivninger, fremgik det i regnskabet.

Trods nedgangen ser rederiet meget positivt på 2015 og 2016. Det skyldes, at den norske-cypriotiske shippinggigant John Fredriksen har set lyset i Flex LNG.

I hvert fald overtog han i oktober aktier gennem sit selskab Geveran Trading, så han nu ejer 42,32 pct. af selskabet. I december 2014 forsøgte Geveran Trading at overtage resten af Flex LNG, men det modsatte ledelsen i selskabet sig.

Fredriksen: Man bør holde sig væk fra olieservice 

Flex LNG modsætter sig bud fra Fredriksen 

Flex LNG vil sikre kapital til videre drift 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også