Belgisk supertanker i første børsnotering i 2015

Tankrederiet Euronav, der sidste år købte Maersks store flåde af supertankere, indleder børsnotering i New York på et tidspunkt, hvor tankmarkedet er vendt og kan gå et gyldent 2015 i møde.
Foto: Euronav
Foto: Euronav

Det belgiske tankrederi Euronav, der i dag er noteret på Euronext i Bruxelles, annoncerede tirsdag en børsnotering i New York med salg af godt 13,5 mio. aktier. Den første i 2015.

En aktie i Euronav, der i 2014 købte Maersk Tankers' flåde af 15 supertankere, VLCC'ere, for tæt ved en mia. USD, blev i går mandag handlet til 12,94 USD per aktie. Det kan udløse et provenue på ca. 185 mio. USD.

Planen er, at Euronav i fremtiden skal være børsnoteret begge steder.

Det belgiske tankrederi  udsatte i oktober sidste år den bebudede børsnotering i New York. Forklaringen var de aktuelle svage vilkår på kapitalmarkederne.

"Selskabet fortsætter med at evaluere det mest velegnede tidspunkt for en IPO (børsnotering) i takt med udviklingen i markedsvilkårene," fastslog Euronav, der lige nu oplever særdeles gunstige markedsvilkår trukket af bl.a. prisfald på olie og den deraf stigende efterspørgsel.

Køb af Maersks VLCCere kåret som årets handel  

Aktieanalytikere diskuterede dengang, om udsættelsen var et alvorligt tilbageslag for børsnoteringer i shipping, eller om det var midlertidig, og at Euronav måske ville forsøge igen i begyndelsen af 2015, når markederne for råolietransporter eventuelt så bedre ud.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Euronav oplyser tirsdag, at provenuet fra aktiesalget muligvis skal anvendes til almindelig arbejdskapital, herunder køb af nye eller secondhand skibe. Tankselskabet udelukker heller ikke, at hele eller dele af provenuet skal bruges til afvikling af gæld.

Euronavs flåde tæller primært 29 VLCC'ere og 23 Suezmaxes.

Bag IPO'en af Euronavn står en kreds af storbanker anført af Deutsche Bank Securities, Citigroup Global Markets, J.P. Morgan og Morgan Stanley & Co. samt en stribe øvrige investeringsbanker.

Euronav ser optur i rater for VLCC og Suezmax 

Opsvinget i tank vil med stor sandsynlighed fortsætte gennem 2015, hvor olietransporter synes at blive lyspunktet i shipping efter et år, hvor især den voldsomme nedtur i tørlast har trukket overskrifter og formentlig fortsat vil gøre det i indeværende år.

Det er de fundamentale ændringer i oliemarkedet, som ifølge RS Platou Markets vil booste tankmarkedet det kommende år. Olieprisen er kollapset på grund af den store olieproduktion i forhold til den relative efterspørgsel, men også Saudi-Arabiens politiske strategiskifte med hovedvægten på markedsandel mere end pris er årsagen til de positive forventninger til transporter af råolie, der typisk trækker produkttank med op.

Platou: Gyldent 2015 i vente for tankskibe

Tankgigant udsætter børsnotering i New York 

Køb af VLCC-flåde trækker Euronav ned 

Kapitalfonde putter mindst 7 mia USD i shipping i år 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også