Vil Scorpio sælge sin andel i Dorian LPG?

For nylig trak president i Scorpio Tankers Robert Bugbee sig fra bestyrelsen i gasrederiet Dorian LPG, og nu synes Scorpio at gøre klar til at sælge sin andel, fremgår det af meddelelse.

Da Robert Bugbee, president for Scorpio Tankers, i begyndelsen af november trak sig fra bestyrelsen i gasrederiet Dorian LPG, var det måske begyndelsen på enden for Scorpios deltagelse i gassamarbejdet. I hvert fald oplyser rederiet nu i en meddelelse, at man er ved at gøre klar til at sælge sin andel af aktierne i Dorian LPG.

Ifølge meddelelsen har selskabet klargjort sine omkring 9,4 mio. aktier svarende til 16,3 pct. i Dorian LPG, til videresalg. Det betyder ikke nødvendigvis, at Scorpio vil sælge lige med det samme, oplyser en kilde til Tradewinds, og kalder det "housekeeping".

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Han forventer dog, at Scorpio inden for de næste par måneder vil sælge sin andel.

Dorian LPG blev etableret i sommeren 2013, og siden da er omsætningen steget. I sidste uge kunne rederiet lande en omsætning på 20,36 mio. USD for det forskudte regnskabsår 2015.

"Vi ejer og operer på nuværende tidspunkt en moderne flåde på 5 VLGC’er og et LPG-skib. Med leveringen af Corsair har vi nu nybygningskontrakter på 17 nye brændstofbesparende øko-VLGC’er, som er sat til at blive leveret mellem januar 2015 og januar 2016," sagde CEO John Hadjipateras i regnskabet.

Dorian LPG hæver omsætningen markant

Robert Bugbee i overraskende exit fra gasrederi 

DNB Markets: Pas på markedet for store gasskibe 

Avance Gas skruer ned for konsolideringsplan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også