Intertanko: IMOs bunkerkrav kun begyndelsen

Intertanko roser IMO for at have taget fat på problemet med dårlig bunkerkvalitet, men understreger, at det kun må være begyndelsen, da der er behov for strammere regler.

Tankrederiernes internationale sammenslutning, Intertanko, roser IMOs miljøkomite MEPC for endeligt at have taget fat på det store problem i shippingindustrien med for dårlig bunkerkvalitet. Men samtidig påpeger organisationen, at de skridt der er taget fra IMOs side kun må være de første, da der er behov for langt klarere og strammere regler i det ukontrollerede marked.

"Vi er tilfredse med beslutningen. Men dette er kun begyndelsen, da vi mener, at der skal være gennemsigtighed i hele leveringskæden, når det gælder kontrollen med, at reglerne bliver efterlevet," siger Intertankos direktør Katharina Stanzel i en kommentar.

OW Bunker advarer om opdelt bunkermarked

Indtil videre har MEPC nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvordan leverandørerne kan leve op til kravene om ordentlig bunkerkvalitet, og om de regler, der eksisterer i dag, er tilstrækkelige. Der er vel at mærke tale lagt op til retningslinjer og ikke bindende krav, og bunkersammenslutningen IBIA lykkedes dermed ikke at komme igennem med den kraftige opfordring til IMO, som formand Jens Maul Jørgensen på ShippingWatch sendte afsted inden mødet.

IBIA havde inden da indsendt et papir til komiteen, hvor man opfordrer til, at der bør indføres et system med licenser med konkrete kriterier og krav, som leverandørerne skal leve op til, og som kan fratages de leverandører, der ikke følger reglerne. Havnene skal føre regelmæssig kontrol, og uregistrerede leverandører må ganske enkelt ikke kunne operere.

IMO: Redere skal have den fuel de betaler for 

Medie: IMO går uden om lovkrav på bunkerkvalitet

IMO drages ind i sag om dårlig bunkerkvalitet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også