Danske Bank: VLGC i super udvikling

Avance Gas og BW LPG er rederier, der kan ride med på den VLGC-bølge, der lige nu er i gang. Det vurderer Danske Bank.
Foto: Avance Gas
Foto: Avance Gas

VLGC'raterne har optur lige nu, og det får Danske Bank til at sætte købsanbefaling på både Avance Gas og BW LPG, to af de store spillere på gastransport.

"Historisk er VLGC-raterne faldet fra august og igennem vinteren. De faldende rater gøres op for ved konsensus, men ved for lave niveauer, vil vi sige, da raterne forventes at flade ud fra de nuværende USD/dag 100.000, hvilket er væsentlig over forventningerne på gaden," skriver Danske Bank og fortsætter:

"Vi ser lige nu forsinkelser på VLGC-leveringer i andet halvår 2014, samtidig med at USA's LPG-produktion øges; dette burde resultere i, at VLGC-raterne fastholder de historisk stærke niveauer i resten af 2014."

Avance Gas er fortalere for konsolidering blandt rederne i gasbranchen. Konkurrenten Dorian LNG og MOL-datterselskabet Phoenix Tankers indgik for få uger siden et pool-samarbejde, der træder i kraft 1. januar.

"Jeg synes, det er rigtigt positivt med konsolidering og flot, at Dorian LPG og Phoenix går sammen i et pool-samarbejde. Med Tim Hansen som ansvarlig for befragtning hos Dorian er jeg sikker på, at det bliver et godt samarbejde. Vi arbejder langsigtet med konsolidering mellem de større aktører i branche. Et pool-samarbejde som dette ændrer ikke vores ambitioner om yderligere konsolidering af ejersiden," sagde Christian Andersen, CEO i Avance Gas, til ShippingWatch i sidste uge om det nye samarbejde.

Han slog samtidig fast, at Avance Gas stadig ønsker konsolidering i branchen - og dermed stadig er på udkig efter samarbejdspartnere.

Avance: Konsoliderings-mål intakt trods Dorian-pool 

Dorian LPG danner VLGC-pool med MOL-rederi 

Dorian LPG sigter på kinesisk gasmarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også