Angreb på Iraks største olieraffinaderi

Iraks største olieraffinaderier er blevet angrebet af oprørere fra Isil.
Foto: AP
Foto: AP
AF RITZAU/REUTERS

Islamistiske oprørere fra Den islamiske Stat i Irak og Levanten (Isil) har onsdag morgen angrebet Iraks største olieraffinaderi, der ligger i byen Baiji i det nordlige Irak omkring 225 kilometer nord for hovedstaden Bagdad.

Ifølge irakiske sikkerhedskilder og ansatte på raffinaderiet angreb oprørerne med maskingeværer og tunge morterer.

Angrebet blev indledt klokken fire onsdag morgen lokal tid. En mortérgranat ramte et lager med reservedele, og ifølge kilderne kan man se, at bygningen er omhyllet af røg.

Olieraffinaderiet i Baiji har været under belejring i en uge, siden oprørere fra Isil indledte en større militæroffensiv i Irak.

Udlændinge, der arbejder på olieraffinaderiet, blev evakueret tirsdag.

Frygt for Iraks olie-fremtid efter uroligheder 

Eksport af amerikansk råolie højeste niveau i 15 år 

Irak-uro holder oliepriserne oppe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også