Norden-skib i ny redningsaktion af flygtninge

Et skib fra Norden samlede lørdag morgen 269 bådflygtninge op i Middelhavet i samme område, hvor et andet af rederiets skibe også var involveret i en stor redningsaktion.

Endnu engang har et skib fra danske DS Norden været involveret i en større redningsaktion af flygtninge fra Afrika, der forsøger at komme til Europa.

Lørdag morgen blev et af rederiets produkttankskibe, Nord Guardian, på vej til Zawia i Libyen anmodet om at yde assistance af den maltesiske redningstjeneste i forbindelse med et fartøj i vanskeligheder og med 269 personer ombord.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

De blev alle overført til Nord Guardian, der af redningstjenesten blev anmodet om at fortsætte til Pozzallo på Sicilien, hvor skibet ankom søndag morgen kl. 05.00, oplyser Norden.

For mindre end en måned siden kom tankskibet Nord Farer fra D/S Norden (foto) 300 immigranter til undsætning, mens skibet var på vej mod Aliaga i Tyrkiet.

Tusindvis af flygtninge anslåes at have krydset farvandet sidste weekend.

Norden-skib redder 300 immigranter

Norden-skib redder 19 fra helikopter nødlandet på havet 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også