Petredec bestiller seks nye mega-gasskibe

Singapore-baserede Petredec har med bestilling af yderligere seks store gasskibe kørt sig i stilling som markedsleder i et forventet vækstmarked. 
Foto: PR/BW Group
Foto: PR/BW Group

Singapore-baserede Petredec har udvidet deres nybygningsprogram af VLGC-skibe, Very Large Gas Carriers.

Selskabet har bestilt i alt seks VLGC'ere fra Hyundai Heavy Industries (HHI). I forvejen har Petredec bestilt fire skibe af samme type, hvilket bringer den samlede og ejede flåde op på i alt 15 moderne skibe af VLGC'ere.

De seks nybygninger vil blive leveret fra slutningen af 2015. Hvert skib vil indgå i en langtidskontrakt med Shell for en periode på 5-10 år, skriver SeaShip News.

En milepæl

"Med bestilling af yderligere seks enheder bliver Petredec en af verdens største ejere og operatører af VLGC'ere, hvilket understreger vores tillid til denne sektor," siger CEO Giles Fearn, der kalder samarbejdet med et af verdens største olieselskaber for en milepæl i  Petredec's historie.

En analyse fra Danske Bank har senest påpeget potentialet i sektoren, som banken mener står foran en ny æra.

"Vi står ved indgangen til en ny æra for potentialet inden for VLGC-raterne, idet den amerikanske skifergas har revolutioneret LPG shipping-markedet i og med, at USA er på vej til blive verdens største LPG-eksportør med en stor del af sin eksport til Fjernøsten, hvilket betyder transport på væsentlig længere distancer," hedder det i analysen.

Danske Bank: VLGC-rederier på tærsklen til ny æra 

BW LPG er nu over én mia USD værd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også