Frontline tjener godt 2 mia. på salg af ældre tankskibe

Tankrederiet har ifølge banken DNB solgt fem VLCC supertankere for anslået 280. mio. dollar 
Rygterne går i øjeblikket på at prisen kan ligge over 300 mio. dollars, skriver den norske bank. | Foto: Indonesias Maritime Security Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Rygterne går i øjeblikket på at prisen kan ligge over 300 mio. dollars, skriver den norske bank. | Foto: Indonesias Maritime Security Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Det norske tankrederi Frontline har angiveligt solgt fem ældre VLCC supertankere.

Det skriver den norske storbank DNB i en opdatering og tilføjer, at det John Fredriksen-kontrollerede rederi tjener 280 mio. dollar på salget, eller rundt regnet 1,9 mia. kroner.

Ifølge banken er der dog rygter i markedet om, at skibene kan have indbragt mere end 300 mio. dollar.

Banken gør dog samtidig opmærksom på, at salget af kvintetten ikke er bekræftet af virksomhedens ledelse, men at oplysningerne stammer fra mæglere. 

Køberne er ”kinesiske interesser” og de skal have købt de fem VLCC’er ”Front Katherine”, ”Front Queen”, ”Front Endurance”, ”Front Cecilie” og ”Front Signe”. Fire af skibene er bygget på kinesiske værfter, mens en sidste er bygget på et sydkoreansk DSME-værft.

Banken anslår prisen til at lægge på de 280 millioner dollar for de fem skibe, der inkluderer en præmie på USD 13 mio. for scrubbere installeret på tre af skibene. Rygter indikerer dog at prisen ligger over 300 mio. dollars, skriver den norske bank. 

Det vil hæve Frontlines NAV til over 190 norske kroner per aktie.

Frontline har senest overtaget 24 af de store supertankere fra belgiske Euronav, som John Fredriksen købte med betaling i aktier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også