USA har oliehandler i søgelyset for brud på sanktioner mod Rusland

Det amerikanske justitsministerium vil øge indsatsen for at slå ned på overtrædelser af sanktioner, der er pålagt Ruslands energieksport. 
Murtaza Lakhani er stifter af og administrerende direktør i Mercantile & Maritime Group, der er et større selskab med fokus på handel og fragt af olie. | Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Murtaza Lakhani er stifter af og administrerende direktør i Mercantile & Maritime Group, der er et større selskab med fokus på handel og fragt af olie. | Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Oliehandleren Murtaza Lakhani fra Mercantile & Maritime Groups og hans handel med russisk olie er kommet i søgelyset hos det amerikanske justitsministerium, som vil sætte en større efterforskning i gang for at bekæmpe brud på sanktioner mod russisk oliekeksport.

Det skriver The Wall Street Journal.

Murtaza Lakhani er stifter af og administrerende direktør i Mercantile & Maritime Group, der er et større selskab med fokus på handel og fragt af olie.

Han undersøges nu for at have handlet russisk olie i strid med vestlige sanktioner, heriblandt prisloftet på olie, som betyder, at det er lovligt for vestlige virksomheder at handle og transportere russisk brændstof, hvis olieprisen ikke overstiger 60 dollar.

”Vi ser på håndhævelsen meget omhyggeligt, og vi vil sikre os, at markedsdeltagerne er klar over, at vi tager dette prisloft seriøst,” sagde Janet Yellen, som er finansminister, i et interview til The Wall Street Journal.

Justitsministeriet undersøger, om Lakhani har et forretningsforhold med Igor Sechin, som er allieret med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og administrerende direktør i den russisk statsstøttede energigigant, Rosneft Oil. 

Lakhani har længe inden Ruslands invasion af Ukraine forhandlet med Rosneft Oil både inde i og uden for Ruslands grænser.

En talsmand for Lakhani sagde i juli ifølge Wall Street Journal, at han kun er engageret i selskaber, der ikke længere er involveret i den russiske oliehandel.

Talsmanden sagde yderligere, at Lakhani og hans virksomheder havde gennemgået en fuldstændig standsning af al handel med russisk olie for at overholde sanktionerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også