Oliepriserne stiger svagt med bekymringer om efterspørgslen

Uventet stigning i amerikanske olielagre gav bekymring for vækst i USA. Den amerikanske regering offentliggør onsdag en officiel opgørelse af olielagrene.
Foto: Tatiana Meel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tatiana Meel/Reuters/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Oliepriserne stiger svagt onsdag, efter en uventet stigning i de amerikanske olielagre gav anledning til bekymringer om efterspørgslen i hælene på svagere økonomiske data fra USA og Kina.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 75,00 dollar mod 74,75 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,91 dollar mod 70,66 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre steg med omtrent 3,6 mio. tønder i sidste uge ifølge tal fra brancheorganisationen American Petroleum Institute.

Forøgelsen af olielagrene øgede bekymringerne om væksten i USA - både på baggrund af svag vækst i detailsalget og usikkerhederne om det amerikanske gældsloft. Data fra kinesisk industriproduktion og detailsalg var i april lavere end ventet.

Markedet følger nøje udviklingen i mulige sanktioner mod Rusland ved G7-landenes møde i Japan fra den 19.-20. maj.

Den amerikanske regering offentliggør onsdag eftermiddag en officiel opgørelse af olielagrene.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1991,35 dollar mod 2003,39 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også