Hollandsk gasleverandør køber to tankere til flydende naturgas

Titan vil bruge to nyindkøbte gastankere til både transport og bunkring af flydende gas, navnlig flydende naturgas og flydende biometan.
Titan-illustration af anlæg til produktion af bio-LNG. | Foto: Titan Lng
Titan-illustration af anlæg til produktion af bio-LNG. | Foto: Titan Lng

Titan, en hollandsk leverandør af flydende naturgas (LNG) til blandt andre shippingindustrien, har anskaffet to små brugte LNG-tankskibe, som virksomheden efter en ombygning vil bruge til bunkring og transport af LNG, flydende biometan (LBM).

På lang sigt skal skibene desuden transportere bæredygtig e-metan (e-LNG) produceret af brint.

Ifølge en pressemeddelelse har Titan købt de to fartøjer med en kapacitet på hver 12.000 kubikmeter af canadiske Seapeak, tidligere kendt som Teekay LNG Partners.

Titan overtager skibene i marts og vil indsætte dem i Middelhavet og Nordvesteuropa til transport og bunkring af LNG og LBM.

Titan driver en flåde af egne og chartrede tankskibe til transport og bunkring af især LNG.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også