Fredriksen skruer op for ejerandel af tankrederi

Shippingmagnat John Fredriksen fortsætter sine mange aktieopkøb for tiden og har nu erhvervet sig yderligere andele i amerikansk tankselskab.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02120
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02120

Den norsk-cypriotiske rigmand John Fredriksen har haft travlt denne uge.

Først købte Fredriksen aktier i belgiske Euronav og opnåede dermed en andel på 12,01 pct. i selskabet. Efterfølgende har han øget sin aktieandel i det amerikanske tankselskab International Seaways.

Det viser en meddelelse til den amerikanske myndighed US Securities and Exchange Commission (SEC).

Gennem sit selskab Famatown Finance Ltd købte Fredriksen 131.308 aktier den 2. maj og yderligere 100.000 aktier den 4. maj til henholdsvis 20.742 dollar og 21.714 dollar. Meddelelsen viser dog også, at der er tale om vægtede gennemsnitspriser.

Opkøbene har vakt opsigt i tankmarkedet. Nogle spekulerer går på, om Fredriksen forbereder sig på en potentiel fusion mellem Frontline og International Seaways, hvis den annoncerede fusion med belgiske Euronav falder til jorden, og Saverys-familien får sin vilje.

Andre siger, at Fredriksen måske ideelt set gerne vil gennemføre en megafusion mellem alle tre; dog holder Fredriksen-holdet kortene tæt ind til kroppen desangående og kalder trækket en finansiel investering udelukkende.

John Fredriksen bliver storaktionær i nyt tankrederi forud for mulig Euronav-fusion

Fredriksen og Saverys-familien fortsætter opkøbsridt i Euronav i opgør om tankfusion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også