Nordic Shipholding øger nettotab – fortsat under lukning

Nordic Shipholding fik et større tab i årets første ni måneder. Koncernen nedjusterede tirsdag, og den forventning fastholdes.
Billedet er ikke relateret til Nordic Shipholding. | Foto: Arkivfoto/Colourbox
Billedet er ikke relateret til Nordic Shipholding. | Foto: Arkivfoto/Colourbox
AF MARKETWIRE

Nordic Shipholding fik et større tab i årets første ni måneder.

Det fremgår af regnskabet onsdag morgen.

"Time Charter Equivalent (TCE)-raterne fortsatte med at være lave grundet reduceret efterspørgsel efter tonnage, blandt andet som følge af coronapandemien kombineret med for meget tonnage til rådighed i markedet," skriver selskabet og oplyser, at den gennemsnitlige TCE-rate, som optjent i henholdsvis tredje kvartal 2021 og de første ni måneder af i år, var henholdsvis 65 pct. and 58 pct. lavere end i den gennemsnitlige TCE-rate indtjent i de samme perioder i 2020.

For perioden januar-september realiserede koncernen et tab efter skat på 8,1 mio. dollar (inklusive nedskrivning på 4,9 mio. dollar på skibene) sammenlignet med et tab efter skat på 3,9 mio. dollar inklusive nedskrivning på 10,7 mio. dollar i den tilsvarende periode sidste år.

Forklaringen på faldet er - udover faldet i TCE-raterne - tab af indtjening som følge af salget af de to skibe Nordic Hanne og Nordic Pia.

Som tidligere oplyst er forsøgene på at finde en passende fusionspartner strandet og at bestyrelsen er løbende i dialog med koncernens forskellige stakeholders til sikring af en forsvarlig og ordentlig nedlukning af koncernen.

Koncernen nedjusterede tirsdag, og den forventning fastholdes.

På bundlinjen venter Nordic Shipholding at tabe 7,5-9,5 mio. dollar, mens der tidligere var ventet et underskud på 2,5-4,5 mio. dollar.

Pontoppidan udtræder af Nordic Shipholdings bestyrelse 

Nyt tab sender Nordic Shipholdings egenkapital yderligere i minus

Plan for Nordic Shipholding strander - selskabet lukker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også