ShippingWatch

Trøims gasselskab får tiltrængt medvind med ny aftale i Brasilien

Hygo Energy Transition, som er delvist ejet af Tor Olav Trøim, har vundet en ny aftale i Brasilien. Kontrakten kommer ovenpå et par særdeles svære uger for selskabet, der har sagt farvel til sin direktør.

Tor Olav Trøim kan glæde sig over, at Hygo har vundet en kontrakt i Brasilien. Foto: PR / Marine Money/Marine Money

Hygo Energy Transition og medejer Tor Olav Trøim får nu endelig lidt at smile af efter flere uger med modgang.

Hygo, som er delvist ejet norske Trøims gasselskab Golar LNG, har på det seneste trukket overskrifter, fordi selskabets direktør er blevet genstand for en politiefterforskning i Brasilien.

Ifølge politiet har Eduardo Antonello været med til at bestikke sig til kontrakter med olieselskabet Petrobras under sin tid som direktør for rigselskabet Seadrill. Han har siden opsagt sin stilling.

Nyheden fik Hygo til at droppe en planlagt børsnotering i New York, som ville have indbragt ledelse en betydelig bonus. Selskabet har desuden netop mistet en kontrakt i Brasilien.

Men torsdag er der gode nyheder for det hårdt prøvede gasselskab.

Vi er vældigt tilfredse med den her aftale, som helt klart er et gennembrud for os

Tor Olav Trøim til Finansavisen

Finansavisen skriver, at Hygo har indgået en aftale om levering af naturgas til den brasilianske disributør Companhia de Gás do Pará (GdP). Der er tale om en hensigtserklæring.

Overfor mediet beskriver Tor Olav Trøim aftalen som en milepæl for Hygo, der tidligere gik under navnet Golar Power.

"Vi er vældigt tilfredse med den her aftale, som helt klart er et gennembrud for os. Nu har vi skrevet under med en så vigtig aktør som GdP, og vi venter at flere aftaler vil følge efter," siger han.

Hygo er et joint venture mellem Golar LNG og fonden Stonepak Infrastructure Partners. Selskabet beskæftiger sig med transport af flydende naturgas, LNG.

Trøim-selskab skifter topchef efter korruptionsanklager mod tidligere direktør

Topchef i Trøims børssats tager orlov efter korruptions-anklager

Trøims børsbaby løber ind i problemer efter korruption-anklager mod direktør

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere