ShippingWatch

Medie: Sovcomflot på vej på børsen i Rusland

Det russiske tankrederi Sovcomflot planlægger at sætte sine aktier i handel på børsen i Moskva i starten af oktober, siger kilder til Reuters.

Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Det statskontrollerede russiske tankrederi Sovcomflot vil ifølge Reuters meget snart sætte sine aktier til salg på børsen, der kan værdisætte rederiet til omtrent 10 mia. dollar.

Nyhedsbureaeuet skriver på baggrund af anonyme kilder, at tankrederiet går efter at blive børsnoteret i Moskva i starten af oktober. Med børsnoteringen sigter Sovcomflot efter at rejse mindst 500 mio. dollar, skriver Reuters.

Pengene skal bruges på såvel nye projekter som at reducere gælden i rederiet ifølge Reuters.

Sovcomflot meldte senest for første halvår af 2020 om en stigning i sit driftsresultat på 55 pct. sammenlignet med samme periode sidste år med et overskud på 578,6 mio. dollar. Bundlinjen viste et overskud på 226,4 mio. dollar – en stigning på hele 148,8 pct. sammenlignet med første halvår 2019.

Rederiet annoncerede for nylig en bestilling af 10 nybyggede LNG-skibe sammen med partneren Novatek.

Sammenlagt opererer Sovcomflot-gruppen en flåde på 147 skibe.

Sovcomflot bestiller 10 LNG-skibe sammen med russisk partner

Russiske Sovcomflot øger resultatet med over 50 procent i første halvår

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere