Anklager: Maersk tjente godt på påstået bestikkelse i Brasilien

Den brasilianske anklagemyndighed sætter nu beløb på Maersks gevinst ved angiveligt at bestikke sig til kontrakter med olieselskabet Petrobras.
Foto: PR/Maersk
Foto: PR/Maersk

Det danske rederi Maersk tjente angiveligt gode penge på at bestikke sig til kontrakter med det brasilianske olieselskab Petrobras.

I denne uge kunne Reuters fortælle, at en dansk Maersk-direktør er sigtet i sagen.

Han bliver anklaget for via en skibsmægler at have betalt en højtstående direktør i Petrobras for oplysninger om selskabets oliefragt. På den måde Maersk kunne placere sine tankskibe fordelagtigt til at vinde kontrakter med olieselskabet i fra 2006 til 2012.

Direktøren har via sin advokat oplyst til Reuters, at han erklærer sig uskyldig.

Berlingske omtalter torsdag anklageskriftet fra de brasilianske myndigheder, som sætter beløb på Maersks gevinst. Ud af de cirka 200 mio. kr., som Petrobras er blevet snydt for via den særlige aftale, er 114 mio. kr. gået til Maersk, skriver avisen.

"Vi har ikke kendskab til, at der skulle være fremkommet nye oplysninger i sagen, siden den blev nævnt i medierne i 2015. Vi tager dog beskyldningerne meget alvorligt og vil fortsat samarbejde fuldt ud med de relevante myndigheder i deres undersøgelse af sagen," skriver Maersk i et skriftligt svar til Berlingske.

Tidligere dansk Maersk-direktør sigtet i påstået bestikkelssag i Brasilien

Medie: Mistænkelige Petrobras-kontrakter klæber til tidligere Maersk-direktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også