Iran erkender olielaster til Venezuela på tilbageholdte skibe

USA har den seneste måned tilbageholdt flere tankskibe og konfiskeret olien ombord. Irans olieminister erkender nu, at olien var iransk og på vej til Venezuela, skriver Bloomberg.
Foto: Raheb Homavandi/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS-X01475
Foto: Raheb Homavandi/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS-X01475

Den seneste måned har USA tilbageholdt fire tankskibe, der stævnede ud fra Iran. Efter flere afvisninger af sagen erkender den iranske olieminister Bijan Namdar Zanganeh nu, at lasten ombord er iransk. Olien skulle til Venezuela, som USA har nedlagt flere sanktioner mod.

Det skriver Bloomberg.

"Lasten blev lastet i Iran, men hverken skibe eller last tilhører Iran, og USA erklærede sig som sejrsherre midt i alt dette," sagde ministeren ifølge mediet.

"Brændstoffet var iransk, men det var solgt til Venezuela, og der var blevet betalt."

Lørdag kaldte den iranske præsident, Hassan Rouhani, det for en "løgn", at skibene var iranske uden at kommentere på deres last.

Ifølge James Malloy, chef for den amerikanske femte flåde baseret i Bahrain, brugte USA lejede skibe til at pågribe det iranske brændstof og overføre det til andre skibe. To af sagerne skete i Omangolfen, mens de andre to skete ud for Mozambiques kyst.

Det er et hidtil uset tiltag fra Washington, som sagde, at skibene indeholdt 1,1 mio. tønder olie, som kunne skabe ustabilitet på de globale markeder. Molloy sagde, at den amerikanske flåde er i kontakt med shippingselskaber efter det, man opfatter, som iranske trusler.

Iran og USA har haft flere sammenstød den senere tid. For et par dage siden anklagede USA Iran for at tilbageholde et tankskib nær Hormuzstrædet ud for den iranske kyst. Men der er en stor forskel på de to sager, mener Malloy, der sagde, at besætningsmedlemmer på tankskibet blev tæsket under tilbageholdelsen.

USA anklager Iran for at tilbageholde tankskib i Hormuzstrædet 

USA vil sanktionere endnu flere tankskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også