Saudi Arabien sætter sig på op mod 30 tankskibe

Saudi Arabien har hyret op mod 30 af de helt store tankskibe i landets forberedelser på at sende ekstra olie ud på markedet, skriver Bloomberg.
Kongeriget begyndte allerede at hyre skibe, da aftalen mellem Rusland og Opec om at begrænse udbuddet af olie faldt sammen og siden da har ledt til et massivt faldt i olieprisen.
Skibene skal laste olie i slutningen af denne måned eller i begyndelsen af næste, fortæller seks mæglere og chefer, der handler i markedet. Ifølge Bloomberg er det sjældent, at Saudi Arabiens statsejede tankrederi Bahri booker skibe fra andre rederier. Men der er tale om oliemængder, der ville kunne forsyne Frankrig i en måned.
Råolie bliver i øjeblikket handlet i marked med såkaldt contango, der betyder, at prisen i spot er så billig nu, at oliehandlere forsøger at holde på olien til senere på året, når prisen forventes at være steget igen.
"Det er en god tid at være tankejer i," siger Burak Cetinolk, chef for research hos mægleren Arrow Shipping Group, til Bloomberg.
"De kortsigtede udsigter for tankmarkedet er yderst positive."
Den billige olie sender tankraterne til vejrs
Særlig detalje ved olieprisen åbner usædvanligt marked for Torms skibe
Relaterede artikler:
Den billige olie sender tankraterne til vejrs
For abonnenter