Analytiker spår aktionærfest hos Stolt-Nielsen

Aktien hos Stolt-Nielsen er lige nu meget attraktiv, mener Kepler Cheuvreux-analytiker, som forudser en stigning på 90 pct. i 2020. Optimismen stammer fra en tro på et rateløft på råolie, som kan sprede sig til kemikalietank.
Petter Haugen fra Kepler Cheuvreux regner med en stor kursstigning | Foto: PR/Stolt-Nielsen
Petter Haugen fra Kepler Cheuvreux regner med en stor kursstigning | Foto: PR/Stolt-Nielsen

Det kan blive rigtig sjovt at være aktionær i det norske tankrederi Stolt-Nielsen.

I hvert fald hvis man spørger Kepler Cheuvreux-analytiker Petter Haugen.

Han forventer, at aktien kommer til at stige 90 pct. fra onsdagens kurs på 101 norske kr.

"Stolt-Nielsen er billig på mange måder. Den bogførte værdi er på cirka 242 norske kr., og den indtjening, vi forventer næste år, med et resultat på mere end 30 norske kr. pr. aktie, gør, at dagens pris på 101 norske kr. (Onsdagens pris, red.) fremstår svært attraktiv. Det er en slags "råolietanker-light", som vi tror snart vil få mere opmærksomhed fra investorer," siger Petter Haugen til Finansavisen.

Fredag åbnede aktien i kurs 103 norske kr.

Analytikerens optimisme bunder i en tro på et rateløft på råolie, som vil sprede sig til kemikalietank, forklarer Petter Haugen til den norske avis.

I løbet af det seneste år er Stolt-Nielsen-aktien faldet med 19,5 pct.

Det er ikke alle, der har samme til tro til Stolt-Nielsen-aktien.

Danske Bank sænkede torsdag kursmålet fra 139 norske kr. til 130 norske kr. mens Nordea sænkede kursmålet med fire norske kr., fra 204 til 200 norske kr.

Stolt-Nielsen kender endnu ikke regningen for eksplosion på skib 

Mørch om kemikalietank: Vi er i de tidlige stadier af opsvinget

Stolt-Nielsen spår bedring i kemikalietank i 2020 

Stolt-Nielsen udsætter børsnotering af tankrederi 

Norsk operatør ekspanderer i kemikalietank 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også