Nordic Shipholding fordobler driften men sejler fortsat med underskud

Et fald i raterne i andet kvartal betød, at Nordic Shipholding endte med et underskud i første halvår. Der er dog tale om fremgang fra første halvår sidste år.
Knud Pontoppidan, bestyrelsesformand i Nordic Shipholding. | Foto: Valdemar Jørgensen/ERH
Knud Pontoppidan, bestyrelsesformand i Nordic Shipholding. | Foto: Valdemar Jørgensen/ERH
AF RITZAU FINANS

Nordic Shipholding havde underskud i første halvår efter at andet kvartal ikke kunne følge de mere positive takter i første kvartal af 2019.

Der er dog tale om fremgang fra første halvår sidste år, og forventningerne til hele året fastholdes.

"2019 startede positivt for koncernen i første kvartal, idet den gennemsnitlige Time Charter Equivalent (TCE)-indtjening for de seks skibe var ca. 23 pct. højere end den gennemsnitlige TCE-indtjening i fjerde kvartal 2018. I maj 2019 indtraf imidlertid et fald i raterne, og den gennemsnitlige TCE-indtjening for de seks skibe i første halvår 2019 endte 19 pct. højere end den gennemsnitlige TCE-indtjening i første halvår 2018," skriver selskabet i sit regnskab onsdag.

Driftsresultatet, ebidta, blev for halvåret opgjort til 4,3 mio. dollar, hvilket var mere end en fordobling fra 1,9 mio. dollar i samme periode sidste år.

Det var imidlertid ikke nok til at sikre overskud længere nede i regnskabet, for bundlinjen viste et minus på 1,3 mio. dollar mod et underskud på 11,8 mio. dollar i den samme periode sidste år, hvilket inkluderede 8,2 mio. dollar i nedskrivninger på koncernens skibe.

Nordic Shipholding fastholder forventningerne til 2019 om et ebitda-resultat på 5-8 mio. dollar, et resultat før skat på minus 3-6 mio. dollar og et tab på bundlinjen.

Af regnskabet fremgår det endvidere, at selskabets bestyrelse fortsat forfølger relevante investerings- og konsolideringsmuligheder med henblik på en styrkelse af selskabets aktiviteter.

Nordic Shipholding sælger tankskib

Nordic Shipholding løfter top- og bundlinje 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også