Venstre: Danmark bør straks gå med i flådemission ved Iran

Danmark bør straks tilslutte sig et britisk forslag om, at der bliver lavet en fælles flådemission, som kan beskytte skibe gennem Hormuzstrædet, der på det seneste har været centrum for en konflikt mellem USA og Iran.
Foto: Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad
Ritzau

Danmark bør tilslutte sig Storbritanniens forslag om en fælles flådemission, der skal beskytte skibe på vej gennem Hormuzstrædet.

Sådan lyder det fra Venstres folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, der før valget var udenrigsordfører.

Udenrigsministeriet oplyser, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mandag aften diskuterede forslaget med sin britiske pendant, Jeremy Hunt.

"Vi er den femtestørste søfartsnation i verden. Derfor er det ekstremt vigtigt for os, at der er fri passage i Golfen," siger Michael Aastrup Jensen.

"Lige nu er problemet, at skibstrafikken bliver truet. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for danske arbejdspladser og økonomi, hvis vi ikke gør noget. Derfor skal vi sige ja til forslaget," siger han.

Briter: Europæisk mission skal beskytte skibe i Hormuzstrædet 

De seneste måneder har der været flere hændelser i Hormuzstrædet, hvor skibe er blevet angrebet.

Michael Aastrup Jensen hæfter sig ved, at der er tale om en europæisk mission.

"Ved at gå sammen med vores europæiske partnere kan vi arbejde i to spor."

"På den ene side kan vi lave en politimæssig opgave med at sikre skibstrafikken. På den anden side holder vi fast i det diplomatiske spor med det iranske styre, hvor vi gør alt for at holde ved atomaftalen," siger han.

Michael Aastrup Jensen henviser til, at synspunktet om atomaftalen adskiller sig fra det amerikanske, hvor præsident Donald Trump sidste år trak sig fra aftalen.

Den går på, at iranerne ikke udvikler atomvåben mod til gengæld at få ophævet økonomiske sanktioner fra USA.

I maj trak Iran sig fra dele af atomaftalen, og landet har for nylig skruet op for berigelsen af uran.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tirsdag formiddag ikke nogen kommentarer til det britiske forslag.

Stena Bulk har bedt om lov til at besøge besætning i Iran

Irans Revolutionsgarde: Vi har beslaglagt britisk skib 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også