Terntank rykker rundt på ledelsen

Produkttankrederiet Terntank melder om flere omrokeringer i organisationen. Rederiet har blandt andet udpeget en ny CFO.
Foto: Terntank
Foto: Terntank

Produkttankrederiet Terntank melder om flere ændringer i sin organisation.

Der er primært tale om interne rokeringer, hvor flere ledende medarbejdere får nye titler. Det gælder blandt andet Birgitte O. Christensen, som bliver ny CFO i rederiets hovedforretning. Det oplyser rederiet til ShippingWatch.

Også i selskabet Terntank Ship Management er der sket flere ændringer. Her bliver Claus Møller ny CEO, mens medejer Annika Kristensson bliver vice-topchef, og Artis Ozols er udpeget som ny fleet manager for ship management-selskabet.

For Terntank-gruppen er Dick Høglund og Tryggve Möller, der er medejer, og som på selskabets hjemmeside fremgår som viceformand for rederiet, blevet rådgivere. Dick Høglund i en position som finansiel seniorrådgiver.

Over for ShippingWatch understreger rederiet dog, at samtlige ændringer ikke vil træde i kraft med det samme.

"Ændringerne/titlerne har umiddelbar virkning, men som nævnt ovenfor vil implementeringen ske i købet af foråret og sommeren af 2019," lyder det.

Det er Jens P. Buchhave, der har titel af adm. direktør for Terntank. Rederiets forretning består af produkt- og kemikalietankskibe på mellem 8.000 og 15.000 dwt. Her ejer Terntank ti skibe.

Rederiet ejes af Annika Kristensson, Tryggve Möller og Rigmor Yvonne Möller. Førstnævnte ejer 50 pct, mens de sidste to sidder på hver 25 pct., fremgår det af cvr-registret.

Her er de fem vindere af maritim iværksætter-konkurrence 

Terntank låner millioner af grøn investeringsfond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også