Buldrende europæisk gasmarked kan gavne shipping

Shipping, og i særdeleshed tankrederierne, kan se frem til, at Europa i de kommende år forventes at må importere milliarder af tons gas for at følge med øget efterspørgsel.
Foto: Bloomberg
Foto: Bloomberg

De store gasskibe kan blive nogle af vinderne, når Europa i de kommende år vil blive nødt til at importere gas i stor stil for at følge med i den voksende efterspørgsel.

Efter at det europæiske gasmarked i 2014 ramte en bund, hvor efterspørgslen var den laveste siden midten af 1990'erne, har markedet de seneste år været i vækst. Og vurderingen fra analysehuset Wood Mackenzie er, at efterspørgslen vil være "solid" frem til midten af dette årti.

Det skyldes blandt andet, at flere lande har officielle politikker om at udfase kul. Samtidig lukker Europas største gasfelt i Groningen i Holland i 2030, og det fjerner 18 pct. af den europæiske gasproduktion allerede i 2025.

"I kombination gør det Europa mere afhængig af at importere. I de seneste syv år har Europa hvert år været nødt til at importere 30 mia. kubikmeter mere gas om året. Og i 2025 vil Europa have brug for at importere yderligere 79 mia. kubikmeter om året sammenlignet med 2018-niveauet - det svarer til størrelsen på Europas største gasmarked, Tyskland," udtaler Murray Douglas, research director, Europe gas, i Wood Mackenzie, i meddelelsen.

Samtidig hersker der usikkerhed om flere større gasledninger, skriver Wood Mackenzie. Det gælder bl.a. eksport fra Algeriet til Sydeuropa, og det efterlader markedsmuligheder for LNG-leverandører og Rusland, skriver analysehuset.

Naturgas kan stå over for et boom i investeringer

Kina varmer op til at købe mere naturgas

Kina overtager stort gasprojekt i Iran

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også