Euronav sælger ældre tankskib i foryngelseskur

Det belgiske råolierederi Euronav sælger et ældre tankskib for at nedbringe gennemsnitsalderen på rederiets flåde.
Foto: PR-foto: Euronav
Foto: PR-foto: Euronav

Råolierederiet Euronav har solgt et ældre tankskib til en unavngiven køber som led i sine planer om at gøre flåden yngre.

Der er tale om suezmax-skibet Cap Romuald fra 1998. Det blev onsdag leveret til sin nye ejer, som betaler 10,6 mio. dollars for skibet.

Salget øger Euronavs kapital med ni mio. dollars, som bliver bogført i indeværende kvartal, fremgår det af en meddelelse torsdag.

Euronav oplyser desuden, at det føjer fire nyere suezmax-skibe til sin flåde. Tre af skibene er allerede leveret, mens det sidste ventes at komme til i slutningen af august.

De fire skibe bliver alle lejet ud på syv-årige charterkontrakter med en global raffinaderikoncern, som rederiet dog ikke sætter navn på.

Euronav har hjemme i Belgien og er noteret i både New York og på den belgiske Euronext-børs. Tidligere på måneden fremlagde Euronav et halvårsregnskab, som tydeligt viste, at det er vanskelige tider for råolierederierne.

Underskuddet efter skat landede på 51 mio. dollars mod et overskud på ti mio. dollars i samme periode af 2017.

Euronavs resultat tydeligt forværret af nedturen i tank

Jacob Meldgaard: Råolietankerne kannibaliserer produkttank

Tankrederne står over for endnu et grimt kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også