Det har aldrig været så dårligt at sejle med råolie

Skibe, der sejler med råolie, har aldrig oplevet så dårlige indtjening, som i den første halvdel af 2018, siger Bimco i en ny analyse.
Foto: Euronav
Foto: Euronav
AF RITZAU FINANS

Første halvdel af 2018 har været en rædselsperiode for skibe, der sejler med råolie. Aldrig har skibene oplevet så dårlig indtjening, lyder meldingen fra Bimco, der repræsenterer et hav af virksomheder inden for shippingindustrien.

"2018 har været et fuldstændigt forfærdeligt år for de tankeskibe, der sejler med råolie. Fragtraterne er lave, og udnyttelsesraterne er historisk lave," siger shippinganalytiker Peter Sand i en analyse.

Peter Sand påpeger, at væksten i efterspørgslen er "meget svag".

"Alt i alt er udbuddet i fragtmarkedet større end efterspørgslen. For at nå højere indtjening skal flåden kun vokse meget lidt og vende tilbage til et normalt efterspørgselsniveau."

Han vurderer, at man første i sidste halvdel af 2019 vil kun se en forbedret balance, og at industrien igen vil tjene penge.

Ifølge Bimco og Peter Sand er der i øjeblikket 110 VLCC (Very Large Crude Carrier) i værfternes ordrebøger, der skal leveres i løbet af de næste 33 måneder.

"Naturligvis er ejerne i intense diskussioner med skibsværfter om at forsinke leveringerne, da markedet er dårligt lige nu," skriver Bimco.

"Det er udbudssiden, der holder nøglerne til et forbedret fragtmarkedet - og ændringen i udnyttelsesraten viser retningen for markedet," siger Peter Sand og påpeger, at det er nødvendig at skrotte tankskibe og ikke bestille nye.

Frontline får underskud i svagt første kvartal 

Irans olieeksport rekordhøj før sanktioner kan ramme igen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også