Scorpio Tankers skraber bunden blandt børsnoterede rederier

Aktien i Scorpio Tankers er faldet markant i år, og rederiet ligger i dag blandt de dårligste af 57 børsnoterede shippingselskaber, skriver Clarksons Platou.
Foto: Scorpio Bulkers
Foto: Scorpio Bulkers

Siden nytår er aktien i produkttankrederiet Scorpio Tankers drattet med 40 pct., skriver analysehuset Clarksons Platou. Dermed er Scorpio Tankers, der er ledet af amerikanske Robert Bugbee, blandt de dårligste af 57 børsnoterede shippingselskaber.

Ifølge analysehuset skyldes faldet en kombination af langvarige svage spotrater for produkttank og det faktum, at rederiet står over for tilbagebetaling af gæld i 2019.

Rederiets ledelse forsøgte under den seneste telekonference at berolige investorerne om, at den seneste kapital rejst tilbage i november 2017 var nok til at få rederiet igennem det kommende år, hvis en gentagelse af det dårlige 2017 skulle vise sig.

Clarksons Platou peger i sin markedsrapport på, at netop lånene, der løber ud i 2019, sammen med meget bedre udsigter for produkttank, er nøglen for ikke at risikere rederiets egenkapital.

Foto: Clarksons Platou
Foto: Clarksons Platou

I dag har Scorpio Tankers en flåde til en værdi på 3,66 mia. dollars og tilsvarende gæld for 2,86 mia. dollars, skriver analysehuset.

Dermed har rederiet en break even på 15.200 dollars om dagen, mens flåden i gennemsnit sejlede på TCE-rater på 13.150 dollars om dagen i løbet af 2017. Bare for at sætte det i perspektiv, så koster hver 1.000 dollars om dagen godt 40 mio. dollars årligt på cashflowet. Men med udløb på forskellige lån i 2019, stiger kravet til break even per skib med flere tusinde dollars, noterer analysehuset i sit alvorlige scenarie for rederiet.

I det mere positive scenarie skriver Clarksons, at Scorpio Tankers ved at afvikle bankgæld kan frigøre likviditet og dermed mindske gælden, der udløber i 2019. Samtidig har Scorpio Tankers annonceret et kommende salg af to MR-skibe fra 2013 til en værdi på omkring 26,5 mio. dollars på et marked med stigende priser på skibe.

Det positive scenarie handler om ledelsens evne til at håndtere de modnende lån i 2019 med medvind fra aktivmarkedet, noterer Clarksons.

"Vi forventer, at investorfokus vil skifte til den rekordlave ordrebog, en lavere vækst i flåden, afslutningen af træk på oliellagre og historisk attraktive priser på aktiver, når løbetiderne i 2019 er blevet addresseret," skriver analysehuset.

Bank udpeger helgener og syndere på shippingmarkedet 

Hafnia Management: Utilfredsstillende start på 2018 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også