Opec-aftale får supertankere til at lide under svag indtjening

En overflod af tankskibe er sammen med Opecs aftale om at skære olieproduktionen med til "at knuse" den daglige indtjening for tankrederierne, skriver Bloomberg. Sidste år gav den laveste indtjening siden 2009 for VLCC'erne.
Foto: PR-foto: DHT Holdings
Foto: PR-foto: DHT Holdings

Hvor flere segmenter i shippingindustrien med en stigende oliepris for tiden er mere optimistiske end tidligere, så er de store tankskibe, der sejler med råolie omvendt hårdt presset af blandt andet Opecs forsøg på at bremse produktionen af olie.

Ifølge Bloomberg blev den gennemsnitlige indtjening for de store VLCC-skibe mere end halveret sidste år til niveauer, der ikke er set siden 2009. Og beslutningen fra de olieproducerende lande i form af Opec og andre lande om at forlænge produktionsloftet i 2018, medvirker nu yderligere til nedturen, lyder det.

"Disse nedskæringer reducerede antallet af laster fra Mellemøsten til Asien betydeligt på et tidspunkt, hvor et stort antal nybygninger bliver leveret," lyder det det fra Olivier Jakob, managing director for Petromatrix GmbH, til Bloomberg.

Han uddyber, at hvis Opec beslutter sig for at ophæve produktionsloftet til juni, hvor aftalen skal tages op til revision, vil det medføre bedre rater. Hvis ikke vil raterne lide igennem hele året.

For VLCC-fartøjerne faldt den daglige indtjening med 57 pct. til 17.794 dollars sidste år ifølge Bloomberg. Mediet skriver yderligere, at den globale flåde af supertankere ventes at vokse med 4 pct. i år, efter at flåden blev 5,3 pct. større sidste år.

Clarksons: Vendepunkt lurer

Fra Clarksons Platou lød det ellers for nylig, at der kan være bedre tider på vej for råolierederierne trods det lavtliggende marked i 2017.

Fra analysehuset lød det, at vendepunktet for råolie vil ske omkring halvvejs i 2018, mens den stærke oliepris kunne være et muligt tegn på, at markedet vil vende sig hurtigere end først antaget.

"Med raffinerede produktlagre, der nu nærmer sig et femårsgennemsnit, mener vi, at raffinaderiernes produktionsvækst vil nærme sig efterspørgselsvæksten på olie i 2018, der støtter en højere handelsvækst for olie," lød det fra Clarksons Platou i en analyse.

Clarksons: Vendepunkt lurer i tank trods sløv afslutning på 2017 

Schulte Group køber LNG-spiller

Uventet hop i olieprisen gavner olieindustrien i Esbjerg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også