Lavere gasrater holder Dorian LPG nede

Et presset marked for gastank presser VLGC-spilleren Dorian LPG dybere i minus. Dog hjalp en større flådeudnyttelse på omsætningen, og rederiets CEO er fortrøstningsfuld.
Foto: Dorian LPG
Foto: Dorian LPG

Dorian LPG, der fokuserer på de helt store VLGC gastankskibe, kom ud af andet kvartal af regnskabsåret 2017/2018 med et noget større underskud på bundlinjen.

Regnskabet viser således et nettounderskud på 11,9 mio. dollars mod et tab på 7,1 mio. dollars i samme periode 2016/2017.

Mens underskuddet voksede, gik det fremad for omsætningen, der steg med 3,3 pct. til 34,7 mio. dollars i andet kvartal mod 33,6 mio. dollars sidste år, fremgår det af Dorian LPG's regnskab fredag.

Den større omsætning skal ifølge CEO John Hadjipateras først og fremmest spores til bedre flådeudnyttelse i et udfordrende marked, hvor selskabets TCE-rate (time charter equivalent) faldt til 18.015 dollars pr. dag fra 19.137 dollars pr. dag i samme periode sidste år.

"På trods af modvind på kort sigt, fastholder vi vores fokus på finansielle og økonomiske aktiviteter. Sidstnævnte afspejles i vores forbedrede flådeudnyttelse og vores skibes performance i forhold til benchmarks," siger han i regnskabet og peger bl.a på en såkaldt sale and bareboat -aftae om skibet Corsair, der bidrager positivt til Dorians økonomi.

Drewry: For mange skibe vil holde LPG-raterne i skak 

Dorian LPG forventer derudover en stigende efterspørgsel på LPG, flydende petroleumgas, fra Asien, hvor opvarmningssæsonen nærmer sig.

Samtidig hæfter rederiet sig ved, at VLGC-ordrebogen lige nu udgør 11 pct. af den eksisterende flåde, og at VLGC-skibe på 20 år eller derover udgør 15 pct. af flåden på vandet. I lyset af de kommende miljøregler ventes de ældre skibe at stå som oplagte skrotningskandidater, hvilket kan skabe bedre balance i udbuddet af skibe og dermed presse raterne op.

Dorian trukket i rødt af svagt LPG-marked i 2016 

Dorian ramt hårdt på bundlinjen ved udgangen af 2016 

BW LPG i massivt underskud i tredje kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også