Sydkoreansk rederichef udpeger fire ulemper ved scrubbere

Hyundai Merchant Marines CEO ser fire store ulemper ved scrubbere som løsning på håndteringen af de globale svovlkrav fra 2020.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

De globale svovlkrav rammer i 2020, og det var et af de store spørgsmål, som adm. direktør HMM, CK Yoo, adresserede i en tale holdt i går på TMP Asia.

Som ShippingWatch i de seneste uger har beskrevet, ser flere store rederier, og mest bemærkelsesværdigt Maersk, et stort problem med at bruge scrubbere for at leve op til svovlkravene.

HMM mener også, at scrubbere kan være udfordrende og peger på fire grunde.

"Der er mange ulemper ved scrubbere: For det første er installationsomkostningerne ved scrubbere dyre. For det andet tager det mere end ti måneder med installationen for nye skibe. For gamle skibe kræver det en ekstra periode i tørdok," lød det fra CK Yoo.

En tredje ulempe er omkostningen ved behandlingen af slam fra de såkaldte hybridscrubbere.

"For det fjerde vil retrofitting af eksisterende skibe resultere i, at man må ofre plads til last - jo mindre skibe, du opererer, jo mere lasteplads må du opgive," sagde CK Yoo.

Det er nu ikke kun scrubbere, som CK Yoo ser problemer ved. Også to andre alternativer til scrubbere, nemlig at sejle på enten lavsvovlholdig olie eller LNG, er udfordrende.

Når det kommer til lavsvovholdig olie understreger CK Yoo det som en stor ulempe, at det endnu er ekstremt svært at forudsige prisen på brændstoffet, som af flere forventes at blive høj. Når det gælder LNG, er det udbredelsen af infrastrukturen samt prisen på de motorer, der kan sejle på lng, som er problemet.

ExxonMobil: Skibsredere i tvivl om svovlkrav 

Norge vil have forbud for at hindre svovlsnyd 

Producenter: Kun 500 skibe har fået scrubbere ombord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også