HMM bestiller to skibe og bekræfter stor tankordre

Hyundai Merchant Marine udvider sin containerflåde med to skibe på 11.000 teu, som skal bygges på et Hanjin-værft i Filippinerne. Rederiet bekræfter desuden en ordre på ti tankskibe.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Det sydkoreanske rederi Hyundai Merchant Marine lægger an til en udvidelse af både sin container- og tankflåde.

Rederiet skriver torsdag, at det har bestilt to containerskibe på Hanjin Heavy Industries' Subic-værft på Filippinerne.

Der er tale om to brændstofseffektive skibe på 11.000 teu hver. Prisen løber i 162 mio. dollars for begge skibe, der vil blive leveret i 2018. Det er ifølge Hyundai 10 pct. under markedsprisen.

Derudover bekræfter rederiet, at det køber fem VLCC-skibe fra værftet Daewoo Marine Engineering & Shipbuilding, som også har hjemme i Sydkorea. Bestillingen indeholder også en option på yderligere fem VLCC-skibe.

Tankordren har været kendt siden april sidste år og sker med penge fra staten i Sydkorea. Ifølge Hyundai er prisen 418 mio. dollars for de første fem skibe.

Hyundai og Daewoo udløser redningsplan med 10 tankskibe

Tre ting bekymrer Euronavs topchef 

Sydkoreanske værfter slår Kina på ordrer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også