Maersk Line og konkurrenter stævnet i USA

Ifølge Journal of Commerce fik topcheferne i Maersk Line og andre containerrederier forleden overrakt stævninger fra USA's konkurrencemyndighed under et møde i industriens lukkede forum The Box Club.
Foto: /ritzau/Christian Charisius
Foto: /ritzau/Christian Charisius

Embedsmænd fra USA's konkurrencemyndighed har stævnet en kreds af de største containerrederier som Maersk Line som led i en efterforskning af mulige prisaftaler.

Ifølge Journal of Commerce blev stævningerne afleveret til rederiernes øverste chefer i sidste uge i San Francisco under deres halvårlige møde i den såkaldte Box Club, et lukket forum for topchefer i de største containerrederier.

Maersk Line bekræfter over for Journal of Commerce, at rederiet har modtaget en stævning fra det amerikanske justitsministerium som led i en efterforskning af den globale containerindustri.

"En stævning betyder ikke, at en virksomhed er involveret i ulovlig adfærd, ligesom den ikke foregriber resultatet af en efterforskning. Som altid vil Maersk Line samarbejde med myndighederne og vil komme med et passende svar på stævningen," oplyser Maersk til Journal of Commerce, der citerer anonyme kilder for, at andre containerrederier i lighed med Maersk Line har modtaget lignende stævninger.

Ifølge mediet er det uklart, om de amerikanske myndigheders efterforskning er forbundet med de halvårlige møder i International Council of Containership Operators, kendt som The Box Club, eller andet.

Søren Skou inviterer containerindustriens topchefer til møde 

Søren Skou ny formand for Box Club

Vestager lukker konkurrencesag mod containerredere 

Maersk Line vil appellere russisk konkurrencedom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også