Problemramte Rickmers Maritime i nyt frasalg

Singapore-selskabet Rickmers Maritime sælger et nyt skab fra flåden for at sikre driften af selskabet. Det betyder et tab på hensættelser i fjerde kvartal 2016. Skibet er 13 år gammelt.
Foto: PR-foto/Rickmers Maritime
Foto: PR-foto/Rickmers Maritime

Containerselskabet Rickmers Maritime ser sig nu nødsaget til at sælge endnu et containerskib fra flåden, der i øjeblikket er på 16 panamax-containerskibe.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra rederiet, at der er indgået en aftale om at sælge skibet Kaethe C. Rickmers fra. Ifølge Vesselsvalue.com er der tale om et panamax-skibe fra 2004, som blev bygget på Hyundai Heavy Industries.

Salget medfører, at Rickmers Maritime på tage et tab på hensættelser på 31,6 mio. dollars for salget i fjerde kvartal 2016.

I et interview med ShippingWatch fortalte CEO Søren Andersen fra Rickmers Maritime ved udgangen af 2016, at frasalg af skibe er den eneste fremtid for selskabet, fordi det ikke er lykkedes at lukke en aftale med selskabets obligationsejere om en restruktureringsplan.

Rickmers Maritimes CEO: Frasalg er den eneste fremtid 

"Når vi ikke kan gå i gang med vores refinansieringsplan, er vi tværtimod på vej ud i en lang og pinefuld aflivning af selskabet," sagde Søren Andersen, CEO i Rickmers Maritime, til ShippingWatch.

Flåden på de 16 skibe i Rickmers Maritime er organiseret i de selskabet kalder tre finansielle "siloer."

Den første silo består af de skibe, der er chartret ud på langtidskontrakter og giver indtjening til selskabet. De skibe er finansieret af et syndikat bestående af fem banker, som er ledet af BNP.

Den anden silo har kun bestået af et enkelt skib og ved at blive lukket helt ned, da det enkle skib, India Rickmers, blev solgt i efteråret med en alder på blot syv år.

Den tredje silo er finansieret af HSH Nordbank og DBS og består af den resterende flåde og rummer blandt Kaethe C. Rickmers, der nu skal sælges fra.

Rickmers Maritime kastet ud på dybt vand igen 

Rickmers Maritime kan skrotte syvårigt containerskib

Rickmers lægger luft til Singapore-selskab  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også