Politiker: Yang Ming bør fusionere med havneselskab

Det taiwanesiske containerrederi Yang Ming bør fusionere med det statsejede havneselskab Taiwan International Port Corp. Det mener et medlem af parlamentet i Taiwan.
Foto: Ted S. Warren/Polfoto/Arkiv
Foto: Ted S. Warren/Polfoto/Arkiv

Yang Ming bør fusionere med et statsligt havneselskab for at klare sig helskindet igennem den globale shippingkrise.

Ellers risikerer de taiwanesiske skatteydere at stå med regningen, hvis det kriseramte containerrederi bukker under.

Sådan lyder det fra et parlamentsmedlem i Taiwan, der opfordrer regeringen til at slå Yang Ming sammen med den statsejede havneoperatør Taiwan International Port Corp (TIPC).

Taipei Times skriver, at opfordringen kom på et møde i parlamentets transportkomite, hvor krisen i Yang Ming blev diskuteret. Rederiet har mistet lidt over én mia. dollars siden 2009 og er hårdt ramt af krisen i containermarkedet.

Wan Hai afviser fusions-forslag efter kraftigt reduceret overskud 

Staten ejer 33 pct. af Yang Ming og står derfor til et tab, hvis rederiet skulle gå konkurs. Derfor bør rederiet fusionere med havneselskabet, lød det fra Chen Ou-po, som sidder i parlamentet for Democratic Progressive Party.

Han mener desuden, at regeringen bør indføre tiltag, som holder den nuværende ledelse og tidligere medlemmer af ledelsen i Yang Ming ansvarlig for beslutninger, som har ført til tab, skriver Taipei Times.

Taiwan har allerede taget skridt for at hjælpe sin nødlidende shippingindustri, som dækker over de tre containerrederi Yang Ming, Evergreen og Wan Hai, hvoraf de to førstnævnte kæmper med røde tal på bundlinjen.

I november indførte regeringen således en lånepakke på 1,9 mia. dollars, som er øremærket lån til shippingindustrien.

Det har desuden tidligere været på tale at fusionere landets tre containerrederier. Det blev dog afvist af blandt andre Wan Hai.

Statsstøtte kan forsinke oprydning i containermarkedet

Evergreen mindsker tabet i tredje kvartal

Singapore vil støtte landets nødlidende offshore-industri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også