Seaintel: Derfor kan raterne stige efter opkøb

Den blotte fremkomst af de nye konstellationer i containerbranchen, hvor 20 rederier nu er reduceret til 12 på kun to år, kan få effekt på raterne allerede i de kommende måneder. Det vurderer Seaintel i en ny analyse.
Foto: PR-foto/Hapag-Lloyd
Foto: PR-foto/Hapag-Lloyd

Den voldsomme konsolidering i containerindustrien med Maersk Lines overtagelse af Hamburg Süd som det seneste i den række af opkøb og fusioner de seneste to år, kan slå igennem på raterne allerede i 2017. Også selv om der grundlæggende intet er ændret i forhold til overkapacitet af containerskibe i forhold til efterspørgslen.

Det vurderer analysehuset Seaintel i sit seneste nyhedsbrev Sunday Spotlight.

Søren Skou: Konsolidering fortsætter efter Hamburg Süd køb 

"Selv om det vil tage over et år at gennemføre alle disse ændringer, vil konsekvenserne formentlig allerede kunne mærkes næste år. Som erfaringerne har vist gennem de sidste seks år, er udviklingen i fragtraterne ikke drevet af fundamentale markedsforhold, men mere opfattelsen af disse forhold."

"Konsolideringen blandt rederierne og i alliancerne løser ikke problemerne med overkapacitet her og nu, men vi vil formentlig se, at alene fremkomsten af en større markedskontrol og rederiernes større forhandlingskraft vil begynde at vinde fodfæste i de kommende måneder og i takt med, at markedet begynder at acceptere, at denne udvikling vil ændre industrien," skriver Seaintel.

Seaintel: 31.000 ansatte i containerrederier kan spares væk 

På to år er de 20 største containerrederier reduceret til 12, efter at alle fusioner og opkøb er blevet gennemført.

Kilde: Seaintel Maritime Analysis

Mens sydkoreanske Hanjin Shipping styrer mod en endelig konkurs, har Hapag-Lloyd overtaget chilenske CSAV og containerforretningen i United Arab Shipping Company. APL i Singapore er blevet opkøbt af franske CMA CGM, og China Shipping Container Lines er blevet fusioneret ind i Cosco.

Og for nylig har Japans tre største rederier, MOL, NYK og K Line, besluttet at fusionerer deres containeraktiviteter.

Containerrater fra Shanghai stiger efter fire ugers fald

Hapag-Lloyd: UASC-fusion vil koste hver tiende stilling 

Fearnleys: Maersk Line kommer stærkt igen de næste to år

Seaintel: Giftig cocktail dræner redere i højt tempo

Hapag-Lloyd så lyspunkt i tredje kvartal i hårdt 2016 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også